Isen ligger stadig tykt på de danske søer
Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Chiel Robben | Dato: 06/02-2010 | Kategori: Generelt
Isen ligger stadig tykt på landets mange søer og moser, hvilket har medført meget lidt aktivitet for specimenfiskerne i det nye år. Lidt isfiskeri er det dog blevet til, blandt andet har Jesper Eriksen været en tur på isen.
Men hvad meget værre er, at vi nok desværre må indse, at skæbnen for mange af danske karper har talt - ligesom vi så det i isvinteren i 1996. Der har nu efterhånden lagt is på søerne et godt stykke over en måned, men det er nu ikke temperaturen, der er problemet. Isen kan nemlig skabe iltsvind i de mindre søer når fisk, dyr og planter skal bruge ilt til at overleve. Normalt bliver en sø iltet både af planternes fotosyntese og af luften, men med et tykt islag kan vandet ikke blive iltet af luften. Endnu værre bliver det, når der også ligger sne på isen. Det skygger for solens stråler, og den i forvejen beskedne fotosyntese kan så helt ophøre - med en potentiel dødelig konsekvens.
De større søer med en god økologisk balance er ikke udsatte, da vandmassen i forhold til biomassen her er så stor, at der er rigeligt med ilt til flere måneder. Men i de små, lavvandede søer, der typisk også har en overbalance af fredfisk, kan ilten hurtigt blive opbrugt, hvilket medfører totalt iltsvind og fiskedød til følge. Dette må vi nok desværre erkende at allerede er faktum i f.eks. Guldbjerg Mose på Nordsjælland, som det også kan læses her.
Den umiddelbare fremtid kan være dyster for især de store karper, og lad os håbe det ikke tager livet af mange af de kæmper, som er blevet landet de sidste par år! Et overblik over konsekvenserne af isvinteren får vi nok først rigtigt, når isen begynder at smelte og døde fisk driver ind til bredden. Skriv også gerne ind til siden, så vi kan få et overblik over isvinterens konsekvenser.

Billede: Chiel Robben
Relaterede nyheder
- Vissenbjerg Skovsø også ramt af karpedød
- Karpedød i Gentofte Sø
- Udsalg hos PH-Outdoor
- Two Tone fundet død
- SPRO Gamakatsu Karpe Cup 2009 starter imorgen
Kommentarer
Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.






Der er ingen kommentarer - du kan blive den første til at skrive en!