Den første danske 20+'er i 2009!

Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Chiel Robben | Dato: 18/05-2009 | Kategori: Fangster

Mads Hussing fra Fiskemagasinet har netop landet den første danske karpe på over 20 kg i år* - en kæmpe spejler på intet mindre end 20,8 kg fordelt på 93 cm!


Billede: Fiskemagasinet.dk

Mads fiskede i en nordsjællandsk sø, og takket være det omskiftende vejr kunne han være nogenlinde fri for suder og brasen. Kl. 03 kom runnet, og fisken satte sig straks i nogle åkander. Heldigvis gik den fri igen, og 40 meter ude brød fisken overfladen - en fin fisk konkluderede Mads, men først da den kom i nettet kunne de for alvor se hvor stor den var! Fisken blev vejet til 20,8 kg, og derefter kunne de kunne slet ikke falde ned igen. Da de ikke kunne falde i søvn igen, ventede de på det blev morgen, så der kunne tages nogle billeder. Billederne kan ses på Fiskemagasinets hjemmeside.

Jeg har også hørt om andre kæmpefisk der er blevet landet i år, blandt andet "Kongen" på 19,9kg fra Kalvemosen, men jeg har ingen fangtrapporter eller billede set. Uanset hvad tegner det dog allerede til at blive et år med store karper på måtterne!

* Efter mine oplysninger. Kilde | Bookmark and Share

Relaterede nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer - du kan blive den første til at skrive en!


Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.