Tilmeldingsdato til SPRO Gamakatsu Karpe Cup 2009 offentliggjort
Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Daniel Flatau Larsen | Dato: 15/04-2009 | Kategori: GenereltJeg har i dag modtaget en email fra Daniel Flatau Larsen fra Sorø Lystfiskerforening, der fortæller, at Sorø Lystfiskerforening og FD-Outdoor nu har offentliggjort tilmeldingsdatoen for SPRO Gamakatsu Karpe Cup 2009 i Sorø Sø, som vi har skrevet om tidligere her på siden.

Billede: Sorø Lystfiskerforening
Konkurrencen starter torsdag d. 6. august 2009, hvor der trækkes lod om pladserne, og slutter igen søndag d. 9 august 2009 med fællesspisning og præmieoverrækkelse.
Der er plads til 17 hold, der består af 2 personer hver, og der må fiskes med 3 stænger per person. Ikke alle pladser ved søen er ens, så det anbefales derfor at medbringe waders eller skridtstøvler for at kunne placere sine stænger ordentligt. For at give fiskeriet flere muligheder må der også benyttes 1 gummibåd/baitboat/flydering per hold.
Det koster 800 kr per hold at deltage, og tilmeldingen starter søndag d. 26. april kl. 20.00. Tilmeldingen foregår ved at sende en mail til carphunter@mail.dk, hvor der oplyses et holdnavn, navne på begge deltagere, samt et telefonnummer til live sms-opdatering under konkurrencen. Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet, så det er med at være hurtig!
Sorø Lystfiskerforening håber på, at karpefiskere fra hele landet vil deltage i SPRO Gamakatsu Cup 2009.
Relaterede nyheder
- Stor konkurrence på www.rimte.dk i 2010
- Super tilbud på CCmoore.dk
- Karpedød i Kalvemosen bekræftet
- Isen ligger stadig tykt på de danske søer
- Carponline med ny hjemmeside
Kommentarer
Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.






Der er ingen kommentarer - du kan blive den første til at skrive en!