Efteråret nærmer sig
Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Chiel Robben | Dato: 23/09-2010 | Kategori: FangsterEfteråret nærmer sig og temperaturen begynder snart at falde sig meget at geddesæsonen atter begynder. Men denne periode er også en god tid for karpefiskere, hvor karperne rigtig skal tage føde til sig inden vinteren sætter ind.
Selv var jeg ude på en enkel overnatning mandag til tirsdag i denne uge med min kammerat Janus Bøje. Grundet travlhed før en deadline i forbindelse med arbejdet ankom jeg først til vandet nogle timer senere end Janus, så han var allerede helt klar med 3 stænger i vandet.
Imens jeg stadig pakkede grejet ud kom det første run fra Janus' højre stang, og efter en ret udramatisk fight kunne jeg nette en flot skælkarpe for ham på 5,5 kg.
Imens vi sad og nød en øl ved 23-tiden kom der et par bip fra mine stænger. På trods af at jeg synes jeg havde stillet bremsen meget stram, for at fisken ikke skulle kunne tage udløb ind i grødebæltet jeg fiskede op af, flød de enkelte bip kort efter over i en konstant hyletone. Heldigvis havde fisket taget flugten mod højre og væk fra grødebæltet, men styrede så til gengæld mod nogle store pilebuske ved ejen bred. Jeg pressede fisken til det yderste og stangen knirkede helt nede ved hjulholderen, men stadig lykkedes det fisken at tage line. Det må være en god fisk konkluderede vi. Heldigvis fik jeg stoppet fisken inden det gik helt galt, men linen fik alligevel fat i en enkelt gren. Janus skyndte sig derfor at hoppe i flyderingen med nettet. I pandelampens skær fandt han fisken i overfladen i udkanten af busken og nettede den i første forsøg - sådan!
Tilbage på land blev fisken vejet og målt. En spejlkarpe på 8,8 kg fordelt på 76 cm - så jeg var veltilfreds. Resten af turen skete der ikke mere udover nogle blishøner, der næste dag havde fundet foderet og smæskede sig løs. Tak til Janus for en god tur :)
Relaterede nyheder
- Når al ting går op i en højere enhed
- Vellykket SPRO Gamakatsu Karpe Cup 2009 overstået, sørekord tangeret med 15,8 kg
- En for vild weekend!
- Specimen Nyt on tour: Moselle i påsken
- Flotte karper
Kommentarer
Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.






hey der er ikke en af jeg gutter der kender til et suder vand i nord jylland tæt på frederikshavn