Smutturen gav resultat

Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Chiel Robben | Dato: 18/07-2010 | Kategori: Fangster

Jeg er netop kommet hjem fra en hurtig overnatning i vandet, hvor jeg ind til imorges har brugt ca. 20 overnatninger uden at have fået fisk på land, men tabt to.


Billede: Chiel Robben

Denne hurtige smuttur blev til dagen, hvor uheld blev vendt til held. Lidt over klokken 8 vågnede jeg af et par enkelte bip - et par sekunder efter kom et par flere bip - og på vej ned til stængerne kom den eftertragtede og længe ventede one-toner - sød musik i enhver karpefiskers øre. Modhugget faldt og der var fast fisk! Selvom denne stang kun fiskede henholdsvis 3 meter fra en rørsump og 3 meter fra overhængede buske lykkedes det mig at få fisken styret uden om de største farer, og jeg kunne nu pumpe den stille og roligt ind mod land. Da fisken var et par meter fra mig fik den dog øje på nettet og gav et raskt lille udløb ind under de to andre liner, men heldigvis fik jeg den fri af linerne igen og i nettet - endelig stod jeg med resultat efter mange stille nætter og to uheldige mistede fisk!

Fisken var ingen kæmpe, en kuglerund spejler på 6,2 kg og således en af de mindre individer i søen, men følelsen af at beundre en karpe fra et svært vand var skøn! Efter fotograferingen fik fisken sin frihed igen...

Tekniske detaljer: Fisken tog en enkelt hjemmerullet boilie over en fodring på ca. 5x15 meter med ca. 1/2 kg halibut pellets og 1 kg hjemmerul. Krogen var som altid en str. 6 Korda Kurv Shank, forfanget Korda Supernatural 18 lbs og et 85 g flat pear bly monteret på en leadclip og 40 cm tubing. Nu er det ikke for at reklamere for Korda, men efter min mening laver de det absolut bedste endegrej til karpefiskeri. Bookmark and Share

Relaterede nyheder

Kommentarer

Dato: 19/07-2010 #1 af Christian Silber

Tillykke med den, vi kan da hurtigt blive enige om den var velfortjent;) Mon ikke det er en af den gode gamle "trofast" efterkommere ??

Dato: 19/07-2010 #2 af Chiel Robben

Mange tak Christian :) Ja jeg føler også selv jeg har slidt for at knække søen, det er sgu et projekt for hvert år. Jo måske, jeg er også 90% sikker på jeg fik den sidste år på 5,7 kg. Det er i hvert fald den eneste fisk jeg har kendskab til der er så højrygget, så jeg tror den skal døbes "Grisen" :)


Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.