Specimen Nyt on tour: Moselle i påsken
Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Chiel Robben | Dato: 16/04-2010 | Kategori: FangsterEfter en lang og hård vinter var det endelig tid til at få dæmpet abstinenserne - vi skulle på karpefiskeri i Moselle-floden i Nordfrankrig! Mandag d. 29. marts var alt grej, foder, og ikke mindst Søren Skov, Steffen Hansen og undertegnede klar til at tage afsted.
Partneren blev startet kl. 22.30, og kl. 8.30 tirsdag morgen ankom vi til byen Pont-a-Mousson. Her skulle vi lige vente en time på at købe fiskekort, som hedder Carte de Pêche på fransk, samt lidt andre forsyninger. Da det er anden gang vi er i området, og fordi vi har kigget en del på Google Earth, var vores udvalgte plads nem at finde, og i løbet af eftermiddagen var hele vores camp og alt vores grej sat op.
Vi startede med at lodde dybderne, og efter lidt tid lykkedes det os at finde en god skrænt, hvor vanddybden faldt fra 2 til 5 meter. Det næste led i planen var at få placeret et markørflåd og fodret op - det viste sig dog at blive noget at af projekt, da vinden nemlig havde taget til og gummibåden dermed var ganske umulig at styre! I stedet fodrede vi efter bedste skøn, og en spand med 5 liter fodermajs, tigers og en blanding af 20 mm Mainline Cell og Fusion blev spredt ud over skrænten.
Det var blevet aften, og Søren havde kreeret en fantastisk chili con carne, der hurtigt røg ned i vores sulte maver og trætte krop. Et par timer senere blev stængerne hevet op (natfiskeriet er først tilladt fra d. 1. april) og vi smuttede i poserne til en meget tiltrængt nats søvn, efter ikke at have sovet i 36 timer. Vi som som sten de efterfølgende 10 timer...
Næste dag, onsdag d. 31. marts, blev startet med en god omgang stærk kaffe og den obligatoriske makrel på dåse-rugbrøds-combo - en sikker vinder! Ellers gik dagen stille og roligt. Steffen og jeg fik placeret markørflåddet og toppet fodringen lidt op. Det blev aften, og en guddommelig biksemadsret og et glas Bourgogne-rødvin blev nydt. Vi blev desuden også enige om at tolke den 1. april, altså natfiskeriets start, som d. 1. april kl. 00.00, så vi kunne lige så godt lade stængerne ligge de par timer ind til midnat. Det var en god plan, for kl. 23.15 gav mine bidmeldere mig besked om der var fisk! Ganske rigtigt - modhug og fast fisk. Sikke en fantastisk følelse! Efter en kort fight kunne en tyk skæller nettes. Vægten blev nulstillet med vejeslyngen, hvorefter fisken blev vejen - 10,0 kg! Yes! Min første karpe i år og tilmed en 10+er! Fisken blev sacket til næste morgen, hvorefter den blev foreviget med halv snes skud billeder og nænsomt genudsat.
Næste dag, torsdag d. 1. april, fortsatte med lidt døbelaktion, blandt andet landede Søren et eksemplar på over 2 kg der ikke synes at 2 x 20mm Fusion-boilies var for stor en mundfuld!
Aftenen stod på igen, og midt imens vi fik et glas rødvin og Søren tilberedede en pastaret med pesto og tun blev vi afbrudt af en hylende Delkim - Steffen havde run! Steffen løb alt hvad han kunne ned til stængerne, gav modhug, og der var fast fisk! En hård fight gik igang, men Steffen styrede fisken uden og de andre liner, og efter 10 minutter kunne en rigtig flot spejlkarpe landes. Vægten stoppede ved 12,4 kg - sådan mand!
Karpen var dog ikke selv lige så glad for at blive fanget som Steffen var for at fange den. Det understregede den lige ved at give Steffen en ordenlig gang vand da den blev genudsat :)
Desværre blev vejret dagen efter lidt dårligere, hvilket medførte at vandtemperaturen faldt fra 11 til 9 grader, hvilket ikke må betegnes som værende gunstigt for fiskeriet. Hidtil havde vi fodret med 5 liter foder morgen og aften fordelt over 9 takler, det blev nu trappet ned til under halvdelen. Først efter næsten to døgn - lørdag d. 3. april - kom det næste run på min venstre stang. En hårdt fightede skælkarpe havde bidt på, og på trods af jeg holdte den hårdt fortsatte den direkte ind i mine to andre liner, og først efter et kvater kunne jeg se den første gang - og desværre også sidste gang, for kort efter var den mistet! Pis og l***! Jeg kunne dog trøste mig selv med at den så mindre ud end de andre fisk, men alligevel...
Ved 22-tiden kunne jeg høre et par bip fra bidmelderen - det sker så ofte pga. drivgrøde - men denne gang vippede stangtoppen. Modhug... og der var en form for liv. Efter næsten ren indspinning kunne jeg skimte en mikro-malle på ca. 1,5 kg! Fisken blev afkroget i vandkanten og fik lov at svømme sin vej igen.
Kort før midnat fik Søren et screaming run, og da han fik givet modhug kunne de karakteristiske slag med hovedet mærkes. Malle, tænkte vi, og ganske rigtigt. Kort efter kunne en 12 kilos malle landes, og dermed en ny malle PR til Søren! Desværre fik idioten der betjenede kameraet (læs: mig) ikke fokuseret ordenligt, så billedet blev meget uskarpt - undskyld, Søren!
Resten af natten skete der ikke noget, og om morgen begyndte vi at pakke sammen og vende snuden hjemad. Tak for en suveræn fed tur drenge!
Relaterede nyheder
- Ny verdensrekord malle fra Po
- Verdensrekord-skælkarpen Mary fanget på 39,6 kg
- Rainbow Lake slår verdensrekorden igen!
- Endnu en tur i det spanske
- Rainbow Lake gør det igen: 40,93 kg gigakarpe!
Kommentarer
Ja, helt sikkert! Det er en tradition der er kommet for at blive :)
Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.






Vi siger også tak for en rigtig fed tur !! - Det må vi hellere lige gentage i juli :)