Gedde til Chiel
Skrevet af: Chiel Robben | Indsendt af: Chiel Robben | Dato: 21/03-2010 | Kategori: RovfiskSå blev det igen til tid til en geddetur. Vejret var idag rigtigt dejligt - en frisk vind fra vest - men godt med sol.
Kort efter ankomst til fiskepladsen blev flådrigget med sild vippet ud over båden inden en kop kaffe skulle nydes, men kaffen fik jeg ikke lov at drikke, for der var allerede bud efter agnen efter små 5 minutter. Efter en kort fight kom en rognfed gedde til syne i overfladen. Den kunne kort efter noteres med 4,6 kg og 80 cm. Resten af dagen gav det desværre ikke mere.
Skånsom behandling af fisken mens den er af vandet skal være den absolut højeste prioritet under lystfiskeri. Gedden landes med et gællegreb, og støttes samtidig under bugen, så indvoldene ikke presses sammen. Afkrogning, opmåling og vejning sker på en kombination af en afkrogningsmåtte og vejeslynge - afkrogningsmåtten for at skabe en blødt og vådt underlag, og vejeslyngen til at veje og genudsætte fisken med. Vi placerer altid den våde vejeslynge oven på måtten, således at fisken kun kommer i berøring med ét underlag.
Vi bruger en vejeslynge af typen, der kan lynes op i begge ender, således at fisken ikke kan glide ud under vejning. Den er samtidig også praktisk ved genudsætning, da man kan løfte fisken helt sikkert ned i vandet, og derefter åbne den forreste lynlås og lade fisken svømme afsted.
Relaterede nyheder
- Specimensandart fra Furesøen
- Gedde på 10 kilo rent
- En smuttur til søen
- Endelig isfrit
- Flex på klingen
Kommentarer
Du skal være logget på for at kunne skrive en kommentar. Har du ingen bruger, kan du gratis oprette en her.







Der er ingen kommentarer - du kan blive den første til at skrive en!